Bliv bedre til counterstrike

CS:GO guide – bliv bedre, rank up og pwn noobs

Jeg har lavet en komplet guide til dig, som sidder fast i den samme rank – eller endnu værre – er faldet i rank. Måske er du er træt af at være nooben blandt vennerne? Måske vil du bare gerne prøve at spille med nogen, der ikke er fra Rusland og er fanget i Silver? Frygt ej, du er landet det rette sted, læs guiden igennem og se om der er nogle tricks du kan implementere i dit gameplay.

Hvis du ikke kan spotte nooben på holdet, så er det højst sandsynligt dig der er nooben. Læs med hvis du synes, at det er sjovere at vinde end at tabe.

Har du travlt, eller leder du efter noget bestemt, så kan du benytte dig af denne indholdsfortegnelse.

Du er nødt til at spille meget Counter Strike

Step 1. Det siger sig selv, man bliver selvfølgelig ikke god til CS, hvis man kun spiller et par timer om ugen. Det er stort set lige meget hvor stort et naturtalent man er, spiller man ikke minimum 5-10 timer om ugen, så kommer man bare ikke i Global Elite. Jo okay, det kan man måske godt, men det har vi ikke tålmodighed til.

De fleste som sidder og læser med her, spiller nok allerede det ens forældre ville kalde ”alt for meget”. Det gælder om, at få mest muligt ud af de Competetive games man spiller. Lær af både gode og dårlige kampe, og vær for guds skyld ikke en toxic-russer-idiot, men mere om det senere.

Bedre gaming udstyr = færre fejl og flere headshots

Det er måske groft sagt, men til en hvis grænse kan et ordenligt set-up altså forbedre dine cs:go skills.

Der findes gode gamer-bærebare, Macbook er ikke en af dem.

Personligt startede jeg selv med at spille Counter Strike på en Macbook Pro, og det gik faktisk ”okay”. Jeg kæmpede mig op i Legendary Eagle(LE), på min Macbook. Her gik jeg så i stå, og kunne ikke komme videre.
Jeg besluttede mig så for at købe en ordentlig stationær med en ordentlig skærm. Efter et par ugers tilvænning, kom jeg hurtigt op i Supreme Master First Class. Hold nu k***, hvor blev CS lige pludselig nemt, men der skal selvfølgelig mere end en stærk computer til at komme i Global Elite.

Hvorvidt du skal bruge tiltagene i det kommende afsnit, afhænger af hvor store dine ambitioner er i forhold til at forbedre dit game. Der er ingen tvivl om, at det er svært at spille mod Global Elite spillere på en Macbook. Er du allerede er dygtig til CS GO, har game-sense og aimer nogenlunde, men spiller under elendige forudsætninger, så vil du blive overrasket over hvor meget udstyr har at sige.

En optimal computer til CS:GO

Counterstrike er langt fra det mest krævende computerspil, der findes på markedet. Man er derfor heldigvis ikke nødt til at ofre et svimlende højt beløb, for at kunne køre spillet optimalt. Der er ingen grund til, at jeg går i detaljer med specs osv. Har man en PC, som ikke er tudse gammel og har forholdsvis gode gamer-specs, burde man være dækket ind.
Går man meget op i Counterstrike settings, har man nok også bemærket, at de professionelle sjældent spiller med de højeste settings.

Der er ikke noget der hedder rigtige og forkerte settings, det er en individuel sag. Eksempelvis spiller nogle med Global Shadow Detail på høj kvalitet, og andre har den sat på very low. Find ud af hvad fungere for dig, søger man på nettet, er det en diskussion som aldrig ender.

Skærm

Det vigtigste når en CS-spiller skal ud og købe en ny skærm, vil altid være Hertz(Hz). Man burde dog også gå efter en respons-tid på 1 ms. Hvor stor en skærm man spiller på er fuldstændig ligegyldigt, personligt er jeg ikke fan af skærme under 17”.
Jeg anbefaler altid, at man anskaffer sig en 144 Hz skærm, og du kan se hvorfor i videoen herunder. Det er dog ikke så kritisk, at man er nødt til at skifte sin 60 Hz skærm ud med en ny. Det er bare lidt lækrere at spille på en 144 Hz. Er du meget seriøs omkring spillet, må du ikke gå på kompromis her – køb en 144 Hz!

Mus, musemåtte, tastatur og hørebøffer

Her behøver vi slet ikke at gå i detaljer, og jeg vil bestemt ikke prøve at lokke dig til at bruge 1.500 kr. på et Razer Blackwidow tastatur. Jeg kom i global på det lort, der fulgte med min stationær.
Det vigtigste er, at du er komfortabel med det udstyr som du har. Jeg vil dog sige, at en rigtig gamer-mus og en af de lidt større musemåtter, hjælper dig væsentligt på vej.

Her kan du mit set-up, som jeg pwner noobs med den dag i dag.

Tryk på billederne for at se specs.

EL33t Expert Gaming stol
AOC G2460PF 24″  Gaming skærm
Acer Aspire GX-781 Gaming PC
Logitech G810 Orion Spectrum
Turtle Beach Drift Large musemåtte
SteelSeries Rival 300 sort

Det her set-up har kostet i alt ca. 10.000 kr. Og jeg kan køre alt på de højeste settings, hvis jeg skulle få lyst. Er du på udkig efter nyt gaming gear, så tag et kig hos Wupti.dk, de er ofte billigst og har et kæmpe udvalg.

Internetforbindelse

Det gør stort set ingen forskel om du spiller på 100 Mbit eller 20 Mbit, bare dit internet er stabilt! Derfor skal man altid spille med LAN-kable. Før eller siden, så ryger man af sit internet, når man spiller på trådløst internet. Er der noget værre end at tabe en competetive på grund af, at man lige røg af Wi-Fi i 5 minutter? Nej det er det værste!

Kontorstolen (Kongestolen)

Okay det er måske ikke så vigtig med hvad man sidder på når man pwner noobs i Counterstrike. Jeg synes dog, at man bør overveje at købe noget ordentligt til sin bagdel. Man bruger trods alt overraskende mange timer på sin flade, foran skærmen.

Tips og tricks til forbedre både din rank og skills

Nu til det som nok er grunden til, at du sidder og læser med. 6 praktiske råd, som du kan implementere i dit spil for at blive bedre. Og du vil blive overrasket over, hvor nemt og hurtigt det faktisk er at blive bedre til CS:GO.

Hvis dit mål er at vinde flere competetive matches og stige i rank, så er det nu du skal læse grundigt med.

Varm op inden du joiner competetive

Du ved måske allerede, at man bør varme op inden de vigtige kampe, men får det ikke lige gjort. Jeg er selv utrolig slem til bare at springe ud i en competetive, uden at have spillet CS i flere dage. Det er skyld i flere tabte kampe end jeg er glad for at indrømme.

Man bør som absolut minimum bruge 15 minutter på at spille sig varm i en deathmatch eller lignende. Personlig tager jeg 10 minutter i en Workshop bane (Min yndligs er Training_aim_csgo2), og en hel runde i en deathmatch bane.

Brug tid på at træne din reaktionstid og dit aim

Det er noget som alle de professionelle bruger mange timer på, og det gør de fordi det virker. Der er flere måder at træne sit aim på, og man bør varier dem. Ligesom banerne i workshoppen er gode til opvarmning, så er de også gode til at øve sig i at ramme bedre og lave flere headshots.

Der er 2 baner, som især bliver brugt til træning.

Training_aim_csgo2

Den første er Training_aim_csgo2, som er en bane uden bots, hvor man hovedsageligt øver sin reaktionstid, men selvfølgelig også sit aim.

Aim_Botz

Den anden bane er Aim_Botz, som er en bane med bots, her kan man virkelig øve sig i at lave headshots.

I begge baner, kan man arbejde med forskellige aspekter. Eksempeltvis kan man i Aim_botz vælge om bots skal løbe eller stå stille osv.

Har man tiden og disciplinen til at bruge bare et par timer om ugen i disse baner, så kommer man foran de fleste. Det er bare med at få dem downloadet til workshoppen og komme i gang.

Bliv bedre til at pop-flashe

Hvis du endnu ikke ved hvad det vil sige at pop-flashe, så er det sateme på tide.

For at gøre det kort, så vil det sige at kaste en flashbang, som er umuligt at undgå (næsten). Ligeså snart dine modstandere ser flashbangen, så skal den sprænge. Det er så vigtig at kunne smide en ordentlig flash, og i det mindste forstå værdien i en god pop-flash. Det er bl.a. pop-flashes, som skiller “den øvede” fra de professionelle.

Ligesom med alt andet, kræver det at man øver sig for at blive en stjerne med de dejlige flashbangs. Øver man sig længe nok, lægger det sig på rygraden og pop-flashing bliver noget man gør automatisk.
Den her video giver et rigtig godt indblik i hvad en pop-flash er, og hvordan man gør.

Spil kun baner hvor du kender strategier, smokes og navne

Det kan godt være sjovt lige at prøve en bane, som man sjældent spiller. Men lad være med at prøve kræfter med helt ukendte baner i vigtige competetive kampe. Spiller man for at vinde, så bør man også spille de baner, hvori man er bedst.

Læs også: CS:GO – Lær at kaste gode smokes

Det mest optimale ville være at spille den samme bane i hver eneste competetive, men det bliver helt sikkert for kedeligt. Vælg i stedet 3-4 baner, og gør det til din mission at mestre dem. Man kan lynhurtigt lære de mest brugbare smokes og strategier i en bane, hvis man bruger 30-60 minutter på Youtube.

Styr dit temperament

Don’t be Cyka Blyat

Kommunikation er vigtigt, og dårlig eller ingen kommunikation kan alene være grunden til en tabt kamp. Man skal ikke spille særlig meget CS, før man ender på samme hold med en hidsig troll/russer som ødelægger stemningen, og ødelægger alt kommunikationen på holdet. Har man prøvet det, ved man også hvor hurtigt det kan koste en kampen.

Selvom det kan være svært ikke at ryge op i det røde felt, så er man bare nødt til at enten holde sin kæft, eller ”mute” samtlige holdkammerater. Det eneste man er herre over i sådan et game, er sit eget spil, og det er det eneste man bør være fokuseret på.
Begynder man at puste til ilden, så går der ikke længe før folk begynder at dræbe sine holdkammerater og ender med at blive kicked.

Lad ikke et par tabte runder slå dig ud. Kampen kan altid vende, det ser man hele tiden! Begynder du at blive ”toxic” over for dine holdkammerater, bliver chancen for sejr mindre og mindre. Jeg er dog ingen helgen selv, jeg må ærligt indrømme, at jeg nok har været skyld i en tabt kamp eller to på grund af hovedløst raseri.

Analyser og overvåg dine kampe og spillestil

Hvis du ikke var klar over det så kan man, når man er færdig med en kamp, gense hele kampen fra alles synsvinkler. Det er en genial måde at spotte sine egne fejl, og finde ud af hvad man skal arbejde på at blive bedre til. Har man lige spillet en kamp, og mistænker en for at hacke, er det også nemt at bekræfte med den smarte ”gense” feature.

  • Skriv alle dine svagheder og fejl ned på et stykke papir.
  • Læs dem op for dig selv, inden du joiner den næste competetive.
  • Vi kan ikke alle spille perfekt, men lav kun den samme fejl 1 gang pr. kamp du spiller.

Når man har set mange af sine egne kampe, lærer man også at kende sine egne svagheder, hvilket er vigtigt at have i baghovedet mens man spiller. Døjer man eksempelvis med utålmodighed, bør man hurtigt kunne spotte hvornår det måske lige kostede en runde, fordi man kom til at pushe lang A som CT i Dust2. Kan du ikke erkende at du spillede som en ussel noob den runde, så gentager det sig som regel.

Læs også: CS:GO – Sådan tjener du penge på skins

Pro tip – Få styr på crosshair placement

I Counterstrike og generelt alle andre skydespil, er crosshair placement altafgørende. Man kan være nok så god til at aime og ramme headshots, men skal man flytte musen en halv meter, inden man tæt på at ramme fjenden så taber man.

Sigt altid der, hvor du ved fjenden kommer eller ofte gemmer sig. Det nytter ikke noget, at man går og sigter oppe i luften eller ned i jorden, når man bevæger sig rundt i CS. Det er ofte noget som man ser Silver-noobs gøre.

Denne video viser vigtigheden i crosshair placement og hvordan man bliver bedre.

Pro tip – Lær at shoulder peeke

Der er mange fordele ved at kunne shoulder peeke, og er man dygtig til det, vil man med 100% garanti blive beskyldt for at bruge wallhack. Og er det ikke det største kompliment af dem alle? Jo det er det!

Spiller du meget med AWP, bør du også være bekendt med shoulder peeking.

Se med i denne video.

Det var alt for denne gang, jeg håber du har fået nogle nye værktøjer til at stige i rank og blive en bedre Counterstrike spiller.

Skriv gerne en kommentar med hvad virker for dig, og selvfølgelig hvilken rank du er i. Var du glad for guiden, sender du bare lige et skin eller 2 til ”Macblyat” 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *