CS:GO – Tjen penge på skins og cases

Det er faktisk forholdsvist nemt at komme i gang med at tjene penge på CS:GO, men der er flere måder at gribe det an på, og nogle af metoderne er mere risikopræget end andre.

Man kan sammenligne markedet for skins med det rigtige aktiemarkedet, man har nemlig mulighed for både at investere langsigtet og kortsigtet. Har man tålmodighed og en smule mønt at gøre godt med, så kan man tjene nogle fornuftige lommepenge på sin Steam account.

Vil man gerne i gang med at tjene penge på CS:GO markedet, så læs med og find en metode, som passer dit temperament.

Tjen penge på markedets udsving

Lad os starte med min favorit metode, som ikke er særlig risikofyldt, og i værste fald kun kan koste en 5-10% af sin investering. Det går i al sin simpelhed ud på at købe billigt og sælge/trade dyrt.
BEMÆRK: Det er altid bedst at trade, her mister man ikke 15% til Valve/Steam.

Idéen er at holde et vågent øje med et udvalg af skins, og her er det vigtig at man vælger populære skins. Skins som er svære at bytte eller trade skal man holde sig fra, også selvom man selv synes de er fede.
Når man kan konstatere, at prisen på et skin er i bund, går man ellers bare i gang med at købe. Risikoen er dog, at man ikke altid kan gennemskue om prisen er i bund, eller om gennemsnitsprisen bare er faldet for et givent skin. Det sker sjældent, og skulle det ske, står man ikke til at tabe voldsomt meget.

Man kan dog være uheldig at rende ind i en opdatering, som gør et ellers populært våben mindre attraktiv. Det har det med at smitte af på skin priserne, og på billedet herunder kan du se, at det knap nok tog én dag, før prisen dykkede markant.

Da m4a1-s blev nerfed i september 2015, dykkede skin priserne. Det var i princippet uforudsigeligt, og ville have vært et kæmpe tab, såfremt man havde sin inventory fuld af m4a1-s skins.

Jeg holder altid øje med markedets priser for mine egne udvalgte skins, og benytter mig mere eller mindre hele tiden af denne metode. Jeg har eksperimenteret meget med metoden, og tjente i januar 2017, 7.000 kr. Det var en periode på 14 dage, hvor jeg købte skins for ca. 15.000 kroner, som jeg kort tid efter solgte for 22.000 kr. Det er ikke hver måned man kan lave så grønne tal, men når jeg kan se en sikker investering, slår jeg til med den store pung. Jeg handler primært med skin, som har en værdi over 50$.
Vil man tjene penge på markedets udsving, kræver det et indblik i markedet, som man nødt til at opbygge over tid.

Du kan bruge https://csgo.steamanalyst.com til at følge med i markedspriserne.

Find de absurd billige skins

Af og til, kan man være heldig at finde et skin, som er sat 20-100$ for billigt til salg. Det kan enten være en tastefejl, en ligeglad og møg rig russer eller en som ikke fatter markedet for skins, der laver sådan en fejl.

Det er disse uregelmæssigheder på markedet som man lynhurtigt kan tjene en dagsløn på.

Der findes en knap så lovlig metode til at øge ens eget held med at finde disse fejl. Det går ud på, at man benytter et third-party-software til hele tiden at scanne markedet for uregelmæssigheder og automatisk købe, når den finder dem.

Det er imod Steams Terms Of Service, og man kan derfor risikere at miste sin Steam-account, hvis man bliver fanget i at bruge bots. Men skulle man være så heldig, at få fingrene i et program, som indeholder en købestrategi, der ikke kan spores, så er der altså penge at tjene her.

Tjen penge på Trade-up contracts

Dette er en sjov metode, som indebære en højere risiko, end især den første metode. Idéen er at købe 10 skins, lave en tradeup contract og sælge det nye skin, for mere end de 10 dårligere skins kostede.

Det er dog mere indviklet end det lige lyder, og man er nødt til at forstå procentregning, for at denne metode kan være lønsom. Desuden er det også nødvendigt, at man har et forholdsvist højt start beløb. Set fra et matematisk synspunkt bliver chancen for at tjene penge, højere jo flere trade-up contracts man laver.

Hele fidusen med trade-up contracts og matematikken bag, bliver forklaret i denne videoguide.
Del 1

Del 2

Det er bestemt muligt at tjene penge med denne metode, det kræve blot en smule is i maven. Når man finder de skins man vil bruge i sin tradeup strategi anbefales det, at man som minimum, kan lave den 50 gange. Jo flere gange man trader up, jo mindre er der tale om held og uheld. Det er sådan det forholder sig med sandsynlighedsregning.

Det smukke ved denne metode er, at man kan tilpasse den ens temperament. Man kan selv vægle om man vil lave 50$ tradeups eller 1$ tradeups. Jo højere man sætter beløbet, jo mere er der at vinde/tabe.

Masse åbning af Cases

Denne metode vil jeg stort set aldrig anbefale, men alligevel vil jeg da lige lave en hurtig gennemgang. I min optik er den eneste grund til at spam åbne cases, at få den tilfredsstillelse, der er ved at åbne cases. Selvom jeg kan tjene flere penge på at købe og sælge skins, kan jeg ærlig talt ikke lade være med at åbne en kasse indimellem. Skulle man være fan af lidt gambling i ny og næ, findes der nogle fantastiske CS-betting sider. Men mere om dem senere.

I sjældne tilfælde vil det faktisk godt kunne svare sig, at åbne en hulens masse cases. Når markedsværdien på skinsne i en hvilken som helst kasse, er unaturlig høj og kassen på samme tid er billig, vil det kunne svare sig. Ligesom med metoden før, skal man forstå, at jo flere kasser man åbner jo større er chancen for at komme ud med et overskud eller break-even.

Der er lavet flere case-opening-simulators, som du kan afprøve og se om du kan lave et overskud. Her er et link til en case-simulator.

Streamer man CS:GO, kan det godt give mening at åbne cases, selvom man ikke laver et overskud. Det kan give ufatteligt mange subscribers at lave en sindssyg case-opening video. Folk kan godt lide at se andre ramme “Speciel rare item”, som man så sjældent selv rammer. De fleste videoer på Youtube med streamers, som åbner kasser har alle over 1.000.000 views. Jeg kan da også godt tage mig selv i at bruge en halv time på, at se de sjove klip med streamers, der går amok fordi de rammer en Karambit Lore med StatTrack osv.

 

Våben drops

Det er ikke nogen guldgruppe, men man kan da lave en lille skilling, hvis man ikke har bedre at give sig til.

Der findes en masse community servere, som er lavet til at joine og ellers bare lade runderne køre ud. Dem joiner man, og lader Counterstrike gøre sin ting, indtil man vinder nogle drops. De skins man får er typisk 0.05-0.12$ værd, men der dropper heldigvis også en case i ny og næ. Har man masser af tålmodighed, og mulighed for at have flere kopier af Counterstrike kørende på samme tid, kan man nok lave 5-20$ i ugen.

Læs også: CS:GO – Bliv bedre og stig i rank

Opkøb af skins som udgår

Det er helt naturligt, at skins, som ikke længere kan fås stiger i værdi. Bare se “Glock Fade”, som efterhånden koster en bondegård. Skulle man være så heldig at fange noget lignende i opløbet, så må man bare i gang med at opkøbe.

For satan, hvor jeg elsker det her skin!

Det er ikke en decideret strategi, og der er ikke nogen steder, hvor man kan finde oplysninger om skins der er ved at udgå. Personligt følger jeg dog altid med i diverse forums, for at opfange tendenser og myter. Det er ren spekulation, og derfor ikke noget jeg nogensinde har investeret penge i, før at drop-mulighederne for et skin officielt udgår.

Ved du noget som vi andre ikke ved, så lad os endelig høre om det i kommentarfeltet 😉

CS:GO betting og gambling.

Se nu bliver det interessant, for med CounterStrike betting er der nogle seriøse penge at tjene, men også at miste! Jeg har i 2017, tjent en pæn skilling ved at Oddse på Counterstrike. Her er min strategi.

Det er i princippet ligegyldigt hvilken sport man går op i, følger man med alle kampe der spilles, får man også en god indsigt i sporten. Nyder man at følge med i Counterstrike-turneringer osv., har man en klar fordel, når det kommer til at oddse på CS.

Jeg oddser selvfølgelig altid lidt småbeløb, hver gang vores danske stjerner fra Astralis spiller deres kampe. Det er dog udelukkende for hyggens skyld. 🙂

Man kan oddse på CS med enten “rigtige penge” eller skins. Det står en helt frit for, hvad man har lyst til. Personligt gør jeg det sjældent med rigtige penge, da det nok ville føles lidt for seriøst, at smide 3.000 kr. på én kamp i CS. Smider jeg derimod for over 3.000 kroner skins, føler jeg ikke at der er ligeså meget at tabe.
Jeg oddser udelukkende på “sikre” kampe, og når jeg gør det, så har jeg altid for over 1.500 kroner skins i puljen. Når man spiller på en kamp, som er “sikker” giver den aldrig særlig meget igen, derfor er man også nødt til at sætte mere på højkant, for at få et interessant afkast.

Her kan du følge med i kommende CS:GO kampe www.danskespil.dk/oddset/esport/counter-strike-go

Hvordan vurderer man så om en kamp er sikker? En kamp er selvfølgelig aldrig 100% sikker, men i CS, spiller mange hold ofte både dårligt og godt i perioder. Kan man spotte hvem der er i en god periode og omvendt, har man en fordel. Jeg har derfor, af og til satset stort på en underdog, som har haft en sindssyg periode. Det har har øget værdien af min inventory markant, men det var måske ligeså meget held som forstand.
Husk at du aldrig må spille med penge/skins som du ikke kan tåle at tabe.

Til sidst skal CS:GO roulette selvfølgelig også nævnes. Jeg har eksperimenteret med forskellige platformer i et stykke tid nu, og arbejder allerede på et dybdegående indlæg om CS:GO roulette.

Opsamling

Der er bestemt muligt at tjene penge på CS:GO markedet, og har man tiden og lysten, er det bare med at komme i gang. Man skal dog huske, at man ikke er den eneste som forsøger at tjene penge på skins. Man er nødt til at være bedre og klogere end de andre, som har de præcis samme mål og ønsker som en selv. Der vil heldigvis altid være rige og ligeglade oliesheiker, som bare køber/trader de populære skins uanset pris.

Det bliver hele sværere at vinde over markedet, og det er ikke noget man lærer at mestre på en eftermiddag. Heldigvis, for så havde alle da gjort det.

Mit sidste råd: Start i det små, indsæt et sted mellem 50 og 200$ og se om du kan lave nogle rentable trades. Når du har fået styr på en strategi, som rent faktisk tjener dig penge, så kan du skrue op for kapitalen.

2 thoughts on “CS:GO – Tjen penge på skins og cases

  1. Hey
    God guide og godt skrevet. Men du nævner de her BOTS til at søge og scanne for en. Er det noget du har mere info omkring ?
    Og hva med en guide på dansk, der forklarer Trade up contracts

    1. Tak for kommentaren! 🙂
      Jeg ved egentlig ikke ret meget om de bots(software), udover at jeg ved de findes. Hvis man ikke selv har evnerne til at udvikle eller videreudvikle de her bots, så tror jeg meget hurtigt man bliver gennemskuet og får bannet sin account. Jeg synes personligt ikke at det er risikoen værd.

      Det kan sagtens være at der kommer en guide om Trade-up contracts på et tidspunkt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *